The Mist
Tilføj Watch List
Handling
Tågen lægger sig som en mur omkring supermarkedet i den lille by. Tågen kommer efter stormen, der afbrød telefoner, strøm og radioforbindelser, så alle strømmer til supermarkedet efter forsyninger. Og da tågen lægger sig, er det som om, de er alene i verden – i hvert fald indtil en mand flygter skrigende ind i butikken: Der er noget i tågen – noget, der lige tog hans ven! Mrs. Carmody er ikke i tvivl om, hvad det er: Dette er Dommedag, straffen for vore synder! Men de fleste mener nu også, at hun er lidt skør. Andre afviser frygten som tosset. Tåge er tåge, og de vil hjem. De forsvinder i tågen. David Drayton fornemmer imidlertid faren, og snart får de alt for tydelige beviser for, at noget dødbringende skjuler sig i den grå uigennemtrængelige tåge. Han har sin søn at tænke på, så han forsøger at organisere et forsvar mod monstrene i tågen med, hvad de nu kan finde i butikken. Men hvordan skal de forsvare sig mod den fare, der lurer inde i butikken? Som frygten breder sig, slutter flere og flere sig til Mrs. Carmodys disciple og messer med på hendes krav om anger og soning. Civilisationens fernis bliver snart skrællet af den lille flok mennesker, der er fanget i tågen. Frank Darabont vender sig i sin tredje filmatisering af Stephen King (efter ”En Verden Udenfor” og ”Den Grønne Mil”) mod Kings mere skræmmende side med den isnende gyser ”The Mist”, hvor bl.a. Thomas Jane, Marcia Gay Harden og Laurie Holden bliver fanget i den uhyggelige tåge.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer endnu.

Genre
HorrorÅr
2007Instruktør
Frank DarabontSkuespillere
Thomas Jane Marcia Gay Harden Laurie Holden Chris Owen Toby Jones Jeffrey DeMunnLinks
IMDBLængde
120 min
Hitlisten
- New Year's Eve
- The Girl With The Dragon Tattoo
- Dame Konge Es Spion
- Hysteria
- Simon och Ekarna
- The Girl With The Dragon Tattoo
- Dame Konge Es Spion
- Hysteria
- Simon och Ekarna
Nyeste film


































